Flags Esbjerg Logo

For

talenter

Kalder alle

ildsjæle med kultur i blodet og en iværksætter i maven

Hele fundamentet for Flags og de kulturelle flagskibe, der kan skabes i Esbjerg, afhænger af at du og andre unge kræfter tør tage springet og ansøge om at blive optaget på holdet.

Om du er spejderleder, tifobærer, poet, maler eller roadie er underordnet. Vi leder efter unge talenter fra alle dele af kulturlivet – og det eneste krav er, at du er mellem 16 og 30 år gammel, men vigtigere endnu, at du er passioneret og nysgerrig efter at lære mere om forretningsdelen af dit fag.

Tre ben at gå på

Programmet består af 3 parallelle spor, som hver bidrager til din udvikling som deltager.

LÆRING

Et seminar- og mentorprogram, som udfordrer, inspirerer indenfor forretningsforståelse og iværksætteri i kulturlivet.

AKTIVERING

Sammen med resten af holdet sendes du ud i virkeligheden både hos etablerede kulturaktører samt et nyt format, som I selv er med til at skabe fra idé til koncept, booking til produktion og salg til afvikling.

NETVÆRK

Flags bliver omdrejningspunktet for et helt nyt fundament for kulturlivet i Esbjerg, hvor du træder ind som en nøgleperson særligt i netværket blandt talenter – både din egen årgang, men også alumneårgange på sigt.

Programmets indhold

8

SEMINARER

24

OPLÆG

5

MENTORER

8 SEMINARER

Flags består af 8 seminarer fordelt ud på 10 måneder. I løbet af programmet vil du blive præsenteret for de mest essentielle emner indenfor iværksætteri: strategi, ledelse, økonomi, jura, marketing, data, kommunikation og partnerskaber.

24 OPLÆGSHOLDERE

På hvert seminar præsenteres emnerne af markante kulturskabere fra nogle af landets stærkeste organisationer.

5 MENTORER

Du bliver tilknyttet en mentor, som kan vejlede dig om dine egne projekter sammen med din med-talenter.

Markante oplægsholdere

I løbet af de 8 seminarer lægger en lang række markante skikkelser fra kulturlivet vejen forbi med spændende oplæg om relevante emner, som de har særlige kompetencer og inspirerende erfaringer med.

Oplev – blandt mange andre – 5 stærke profiler, som alle har rødder i Esbjerg Kommune (+ Fanø), men har banet vejen gennem hver sin kulturelle forgrening: Ronnie Hansen (DBU, Ribe), Anne Aarsland (Kunstsalonen, Esbjerg), Henrik Juul (WDP, Esbjerg), Kirstine Uhrbrand (Tønder Festival, Fanø) og Jacob Brink Lauridsen (Agerbo Vingård, Esbjerg)

8 VENUES

Hvert seminar afholdes på et nyt venue i eller omkring Esbjerg. Sådan får du hilst på de etablerede kulturkræfter i dit nærmiljø – og de får hilst på fremtidens indholdsleverandører: dig og de andre talenter.

2 AKTIVERINGER

2 gange i løbet af året sendes hele holdet ud til at bidrage med løsningen af en konkret opgave hos en lokal kulturaktør – det kunne være afvikling af en scene på en lokal festival eller en happening på rådhuset.

1 FLAG – SOM VI PLANTER SAMMEN

I løbet af hele året arbejder vi i fælllesskab hen mod et brag af et afsluttende event – et flag, der plantes i byen.

8

VENUES

2

AKTIVERINGER

1

FLAG PLANTET

8 seminarer

8 venues

Flags er et netværk for alle, der gerne vil styrke kulturen i Esbjerg – heriblandt de etablerede kulturhuse. Vi er derfor enormt stolte over at have samlet de 8 venues, som slår dørene op for vores seminarer: Tobakken, Musikhuset, StreetMekka, Esbjerg Street Food, Myrthue, Huset, Platformen og Dokken (ved Sport og Event Park Esbjerg)

Moduler

De 8 seminarer er delt op i 3 moduler samt en introduktion. Temaerne undervejs er tilrettelagt på en måde så du og resten af holdet rustes bedst muligt til at plante jeres Flag for enden af forløbet. Vi starter med at finde på ting, så skal vi have budskabet ud, og til sidst skal vi have styr på bagklappen.

Mød hinanden

Vi starter med en introduktion, hvor vi bruger dagen på at hilse på hinanden, præsentere projekter og i det hele taget komme hinanden lidt ved, så vi alle har en fornemmelse de mennesker, som vi skal drømme og skabe sammen med de kommende 10 måneder.

INTRO-DAG

Modul 1: Find på det

Det første modul handler om at få lagt fundamentet for det flag, der skal plantes efter vores 10 måneder sammen. Hvordan finder man den rette idé, og hvordan udvikles den til et koncept og en plan, som vi kan bygge omkring vores flag? Vi berører projektledelse for første gang, så vi kan begynde at lægge ruten hen mod flaget, og hører om grundlæggende principper i frivillighed, der spiller en central rolle i kulturen.

IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING

FORRETNINGSPLAN

PROJEKTLEDELSE & FRIVILLIGHED

Modul 2: Fortæl det

Andet modul handler om at få skubbet et event ud over rampen: fortælle, sælge og indgå partnerskaber. Hvordan finansierer man sine visioner og får alle enderne til at mødes? Hvordan præsenterer man sine ambitioner bedst muligt og når længst muligt ud med sit budskab?

FUNDRAISING & PARTNERSKABER

MARKEDSFØRING & KOMMUNIKATION

Modul 3: Få styr på det

Om man bryder sig om det eller ej, så er alt hvad en forretning foretager sig gennemsyret af både jura og økonomi. Man behøver ingen doktorgrad i hverken det ene eller andet, men det er essentielt for en hver iværksætter at have en grundlæggende forståelse for begge dele – derfor bruger vi det sidste modul på at kridte den li tungere forretningsbane op, før vi endelig gør klar til at plante vores Flag ude i den virkelige verden.

JURA

ØKONOMI

Tilmelding

Det er nemt at tilmelde sig via formularen her – men vi kan ikke garantere en plads på holdet med det samme.

Alle kandidater bliver indkaldt til en samtale, som skal sikre at vi får det stærkeste hold af talenter og ikke mindst den bedste dynamik på holdet.

Hold dig ikke tilbage for at ansøge – samtalen er til for både dig og os. Her kan du stille spørgsmål og bliver klogere på, hvad du kan forvente af Flags – samtidig med, at vi lære dig lidt bedre at kende.

ANSØGNINGSFRIST

Afsluttet

Vi ses næste år

TILMELD

PRIS (2021 sæson)

2.000

(justeres til 2022 sæson)

Optagelse

TILMELDING

Ansøg skriftligt om at deltage via formularen her.

SAMTALE

Alle kandidater indkaldes til en samtale med vores seminarpartner Volcano. Det er ikke nogen eksamen, blot en samtale, for at vi kan danne os et indtryk af hvilke personligheder, der kan sammensættes for den bedste gruppedynamik.

BESKED

Når de 25 talenter er udvalgt, modtager du besked fra os om du er optaget eller ej.

PRIS

Det koster 2.000 kr. at deltage, som du først bliver bedt om at betale, hvis du optages på programmet. Hvis du optages, men er svært stillet økonomisk, så kan vi evt. hjælpe med henvisning til legatsøgning hos fonde eller erhvervsliv – så lad ikke pengene afskrække dig fra at ansøge!

Praktisk

Kalender

11 dage

Der afholdes i alt 11 dage med seminarer, aktiveringer og det afsluttende Flag event

Alle dage afvikles mellem september og juni, så programmet strækker sig over 10 måneder

Afvikling

Hverdage

De 8 seminarer afvikles på hverdage, indenfor almindelige kontortider – ca. 9.30 til 16.00

Aktiveringerne afholdes dog højst sandsynligt på weekender

Transport

Eget ansvar

Hvert seminar afvikles på et nyt venue i og omkring Esbjerg. Det er dit eget ansvar at finde transport til og fra seminarerne

Det samme gælder for aktiveringerne og det afsluttende Flag event


OM FLAGS
FOR TALENTER
FOR PARTNERE
BLIV TALENT
PRESSE
OM OS
PRIVATLIVSPOLITIK

KONTAKT

TILMELD NYHEDSBREV